21.6.09

Timing? Er der et godt tidspunkt til at sige og ting og gøre ting? Er der et perfekt tidspunkt?
Jeg bilder mig selv ind, at der altid vil være et godt tidspunkt til at sige det ene eller det andet, ligegyldigt hvor godt eller skidt det er. MEN om det egentlig er korrekt tvivler jeg faktisk stærkt på. Jeg har en masse forskellige tanker, frustrationer og overvejelser, som jeg gerne vil dele med dem omkring mig, men jeg ved ikke hvornår, hvordan og i hvilken situation jeg skal, og det vil passe ind at få sagt. Måske skal vi alle bare være ærlige og lukke ud hvad vi har på hjertet, og så tage situationen som den kommer. Selvfølgelig besidder vi alle i en mere eller mindre grad evnen til situationsfornemmelse, og ved derfor hvornår vi skal sige og hvornår vi skal tie. MEN vil der finde sted til et tidspunkt, der vil være perfekt til at sige? Jeg rådgiver og siger til mig selv, at hvis de negative tanker jeg går med skal ud, så skal der være en optakt til det: En situation hvor det kunne passe ind, og hvor der er ledet op til, at jeg i en flydende overgan og sammenhæng vil kunne komme frem med, hvad jeg har på hjertet- men vil denne situation nogensinde finde sted? Hvis ikke, vil jeg så gå med mine tanker og overvejelser alene, altid?

I dag skrev en veninde desperat, at hun havde brug for et råd. En fyr havde inviteret hende ud, men hun er (lige som jeg selv) overbevist om, at han er homoseksuel- hun ved derfor ikke om hun vil gå ud med ham. Hun synes han er sød, så jeg foreslog hende, at finde ud af om han var homoseksuel, ved at gå på date med ham, og hvis der var lagt op til noget, så dermed se, om han ville tage et skridt videre, der ville be- eller afkræfte vores idé om hans seksualitet. Hun ville hellere spørge ham. Her rådgivede jeg hende til at vente, til der var en situation, hvor han gjorde noget der kunne tyde på at han er homoseksuel, og hun kunne dermed spørge- men hvad nu hvis det ikke sker? Vil hun så aldrig komme på date? Eller nogensinde finde ud af det?

Er der et godt/perfekt tidspunkt til alting?

Ingen kommentarer: