Personer vi ikke kender dømmer vi på førstehåndsindtryk og udseende, men hvad med folk vi godt kender og har kendt gennem mere end et halvt år og bliver tættere og tættere knyttet med. Dømmer vi derefter? Dømmer vi stadig vores nærmeste selvom vi kender deres indre? Når vi først har lært personer at kende dømmer vi så på det indre? Eller på personernes formuleringer af tale og skrift og dermed giver os selv endnu en side af denne?
Jeg er så pissed of.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar