:-( Somme tider

.. Når jeg er alene, funderer jeg over mange ting, og oftest er mine tanker over, hvad jeg stiller mig utilfreds med. Når jeg er alene med mine tanker, funderer jeg over mange ting, som nogle gør mig ked af det, og andre gør mig rasende. Jeg får lyst til at fortælle, hvordan jeg har det, og at jeg er sur eller ked af det. Også selvom hvad der går mig på, er episoder fra mere end et år siden. Det har varet i en længere periode, det med mine tanker når jeg er alene, der altid viser sig negativt. Er jeg den eneste der har det sådan? Funderer over, hvad der går mig på, på trods af at nogle ting er lang tid siden? Hvorfor tænker jeg ikke over alt det positive, der foregår omkring mig? Hvorfor skal mine tanker tage fat i det negative fra længe siden? Er det tegn på, at jeg ikke er kommet videre? At episoderne stadig sætter sine spor?
Jeg føler det kun sådan, når jeg er alene. Når jeg først ses med dem, der tidligere har pisset mig af, er det som om, at det er glemt. Samtidig finder jeg det også ufornuftigt at tage op, når det er så længe siden. Men burde jeg det? Hvad fortæller dette? Ses der nogen grund til, at jeg skal fortælle hvad jeg har på hjertet og i tankerne, eller vil det ikke føre til noget godt?