9.6.09

Efter 14 måneder er det ikke altid, at følelsen af forelskelse bobler ud over det hele. Den kan selvfølgelig mærkes, men det sker ikke super ofte, at jeg mærker det som jeg gjorde da vi var helt nyforelskede, hvilket er ærgeligt, men heldigvis naturligt. MEN nogle gange sker det, at jeg kan mærke hvor forelsket jeg er i ham, som da vi var helt nyforelskede og tilbragte vores tid sammen 24/7 så vidt som muligt. Det sker nogle gange, at jeg enten af årsager eller af ingen grund kan mærke hvor meget jeg elsker ham og hvor meget han betyder for mig. Når det sker har jeg lyst til at erklære min kærlighed til ham herfra og til skyerne. Han ved jeg elsker ham, vi har været kærester i 14 måneder, men jeg siger det desværre ikke så ofte som jeg engang gjorde. Ikke af nogen årsager, bare fordi... Ja, det ved jeg egentlig ikke. Men er det ikke naturligt? Vi har været sammen i 14 måneder, og de har været de absolut mest fantastiske i mit liv nogensinde. Vi var på sommerferie i italien sammen sidste år, og får jeg lov af mine forældre, skal jeg måske ud og rejse med ham og hans familie i år. Det vil være det bedste der kan ske mig for tiden, eftersom jeg føler en trang til at komme væk hjemme fra.

Jeg elsker kun 4 personer (udover min familie) helt helt indefra, men af dem elsker jeg min kæreste aller højest. Han er unik, han er fantastisk, han giver mig alt hvad jeg har brug for, specielt kærligheden, han får mig til at grine, han får mig til at føle mig værdsat. Hvis bare jeg kunne gengælde al hans kærlighed hele tiden og altid.

2 kommentarer:

Rie L. sagde ...

Det kunne være mig selv, som havde skrevet det der. Virkelig flot skrevet! Og jeg har det helt på samme måde med min kæreste :-)

Anne Sophie sagde ...

Tusind tak, og godt at høre du har det på samme måde :-)!